Udskriv side
  • Virksomheder

Arbejdstidsbestemmelser

Den normale arbejdstid er 37 timer pr. uge fra mandag til fredag efter de danske overenskomster. Alt hvad der ligger over 37 timer pr. uge eller 7,4 timer pr. dag er overarbejdstimer – medmindre andet er aftalt.

Som hovedregel betales de 3 første overarbejdstimer med et tillæg på 50 % og øvrige timer med 100 %. Inden for de forskellige overenskomster findes der derudover en række specielle regler for overtidsbetaling, hvis de falder på en helligdag, tidligt om morgenen osv.

Det er dog også muligt at aftale varierende arbejdstider, hvis arbejdsopgaverne kræver det, eller det er mest praktisk for virksomheden og medarbejderne uden at der skal betales overtidsbetaling.

Der er dog ingen hovedregel uden undtagelser. Vi kan derfor kun opfordre til, at man inden for den enkelte overenskomsts område kontrollerer, hvornår der må arbejdes og holdes pauser.

Vær opmærksom på, at overholdelse af arbejdstidsreglerne i overenskomsterne er arbejdsgiverens ansvar.

Arbejdstiden i forhold til kunden

Lav præcise skriftlige aftaler om arbejdstiden med kunden.

Præciser hvad overtrædelse af arbejdstiden betyder., fx efterregning, bod, ophævelse af aftalen eller lignende.

Arbejdstiden i forhold til medarbejderne

Medarbejderen kan ikke aftale arbejdstiden med kunden uden aftale herom.

Oplys medarbejderen om konsekvensen ved overtrædelse. Reager med det samme en medarbejder overtræder sine beføjelser.


Læs mere om varierende arbejdstid, hvis du er murer, maler, tømrer og arbejdsmand eller under industri TIB.

 

FAQ om ansættelsesforhold

Læs vores FAQ i forbindelse med ansættelsesforhold for virksomheder.

- Læs mere

Se vores Se & Lær-film, der gennemgår indholdet af en ansættelseskontrakt