Udskriv side
  • Virksomheder

Opsigelsesregler for timelønnede

Du kan i det følgende se en oversigt over de væsentligste regler, der gælder i forbindelse med opsigelse af timelønnede:
 
 
Reglerne om G-dage


 
Hvis medarbejderen er medlem af en A-kasse, skal arbejdsgiveren i de fleste tilfælde betale 3 G-dage til medarbejderen ved hjemsendelse og opsigelse.
 
Når arbejdsgiveren opsiger medarbejderen, skal arbejdsgiveren betale 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage). Du kan læse mere om reglerne i bekendtgørelsen om G-dage.
 
Er du medlem af Dansk Byggeri, finder du satsen over G-dage i Lønoversigten.
Tro og love-erklæring
Medarbejderen skal udfylde og returnere en tro og love-erklæring til virksomheden inden 14 dage. Ellers skal der ikke betales G-dage.
Hjemsendelse på grund af vejrlig
Inden for bygge- og anlægsområdet, hvor arbejdet traditionelt kan blive indstillet i vinterperioden og på grund af vejrlig, materialemangel eller ordremangel, kan virksomhederne hjemsende medarbejderen i en periode.
 
Når medarbejderen er hjemsendt, betyder det, at arbejdsgiveren ikke har forpligtelse til at betale løn i hjemsendelsesperioden.
 
Hvis medarbejderen under hjemsendelsesperioden finder anden beskæftigelse, har han ikke pligt til at følge opsigelsesfristerne.
 
Hvis virksomheden ikke tilbyder medarbejderen beskæftigelse efter hjemsendelsesperioden, betragtes medarbejderen som opsagt, og han har ret til udbetaling af en godtgørelse, der svarer til den tabte løn i hjemsendelsesperioden.
 

FAQ om ansættelsesforhold

Læs vores FAQ i forbindelse med ansættelsesforhold for virksomheder.

- Læs mere

Gå til oversigt over ansættelsesforhold