|
Spørgsmål & Svar
|
|
|
![]() |
FAQ: Andet
Her kan du se svarene på flere af de typiske spørgsmål, som vi får i forbindelse med området 'Andet'.
Emner:
| Kørsel i Danmark |
| Kørsel i hjemlandet |
| Valg af medarbejder |
| Sprogforskelle |
| Bopæl |
| Kulturelle forskelle |
| Rekruttering |
| Kørsel i Danmark |
| SPØRGSMÅL: Må udenlandske medarbejdere føre et motordrevet køretøj i Danmark? |
| SVAR: Ja, en person, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark, kan godt føre motordrevet køretøj inden for de danske grænser. Det kræver dog, at personen er i besiddelse af et kørekort udstedt i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, der – efter aftale med EF – har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort. Kørekortet giver indehaveren ret til at føre køretøjer af samme kategori i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet. |
| Kørsel i hjemlandet |
| SPØRGSMÅL: Må udenlandske medarbejdere føre et dansk indregistreret motordrevet køretøj i hjemlandet? |
| SVAR: Dette spørgsmål skal afgøres af hjemlandets myndigheder i det enkelte tilfælde. |
| Valg af medarbejder |
| SPØRGSMÅL: Er det overhovedet relevant med en udenlandsk medarbejder? |
| SVAR: Først og fremmest bør du gøre dig nogle tanker om, hvad der er relevant. Er der tale om en forbigående spidsbelastningssituation, vil det måske være mere relevant at leje en vikar eller to for en begrænset periode. Alternativet er jo, at du rykker en udenlandsk medarbejder op med rode fra sit hjemland og så relativt hurtigt afskediger ham igen. Er der tale om en klart definerbar opgave, vil det måske være mest relevant at finde en dansk eller udenlandsk underentreprenør, som kan byde på opgaven, i stedet for selv at ansætte nogle nye medarbejdere. Er der tale om en længerevarende udvidelse eller fastholdelse af den faste bemanding, kan den bedste løsning måske være at bruge nogle kræfter på at få ansat nogle nye gode medarbejdere. Kan de ikke findes i Danmark, er det oplagt at søge kvalificerede personer i udlandet. |
| Sprogforskelle |
| SPØRGSMÅL: Hvordan håndterer jeg som arbejdsgiver sprogforskelle? |
| SVAR: I praksis har det vist sig, at sprogproblemerne håndværkerkerne imellem ikke er det helt store problem, så længe de står med en tegning, og har murerstenen eller brædderne liggende foran sig. Men skal der forklares lidt mere komplekse opgaver, gives sikkerheds- eller miljøinstrukser eller bare sikres et vist socialt liv på arbejdspladsen, er det en god idé, hvis der kan tilknyttes en sprogkyndig medarbejder til de udenlandske medarbejdere. Har du ikke sprogkyndige medarbejdere, vil det være en god ide at få tilknyttet en tolk. Tolken skal du kunne ringe til, hvis der opstår et sprogproblem. Tolken kan endvidere deltage i regelmæssige møder på arbejdspladsen, hvor uafklarede spørgsmål kan afklares. Du behøver absolut ikke at være verdensmester i fremmedsprog for at ansætte – og få en god oplevelse med de udenlandske medarbejdere. Men det er nødvendigt, at du på forhånd har gjort dig nogle tanker om, hvordan du vil takle situationen til alles bedste. For længerevarende ansættelsesforhold anbefales det ligeledes, at de udenlandske medarbejdere får danskundervisning. Alle, der får et dansk CPR- nummer har ret til danskundervisning. Tilbuddet gives fra ca. 75 sprogcentre og afdelinger spredt ud over Danmark. Der tilbydes undervisning i både dag- og aftentimerne. Det er kommunerne, der har pligt til at sørge for danskundervisningen, og det kan være forbundet med et gebyr på op til 1000 kr. pr. modul. |
| Bopæl |
| SPØRGSMÅL: Hvordan og hvor skal de udenlandske medarbejdere bo? |
| SVAR: De danske overenskomster giver ikke arbejdsgiveren forpligtelser med hensyn til, hvordan medarbejderne bor uden for arbejdstiden, med mindre det sker i forbindelse med en udstationering eller aftalt arbejdsopgave. Omvendt er det vel klart for de fleste, at har medarbejderen ikke mulighed for at sove, spise og blive vasket på en anstændig måde, har man heller ikke en oplagt og tilfreds medarbejder, der kan yde den forventede præstation. Af hensyn til effektiviteten og et mere etisk synspunkt vil det derfor være nødvendigt at hjælpe de udenlandske medarbejdere til at få en passende bolig til en fornuftig pris. På større byggepladser af længere varighed er det muligt at opføre camps af beboelsescontainere, således at eventuelt flere udenlandske medarbejdere kan få et socialt liv sammen efter fyraften. |
| Kulturelle forskelle |
| SPØRGSMÅL: Hvordan takler jeg de kulturelle forskelle? |
| SVAR: I Danmark har vi gennem årtier indarbejdet en meget flad ledelsesstruktur. Den danske medarbejder er vant til frihed under ansvar og er vant til at løse tingene i konsensus. I mange andre lande har man en mere hierarkisk ledelsesstruktur. Her udstedes ordre, og det forventes ikke, at medarbejderen viser initiativ til at gå ud over ordrens omfang, uden at det på forhånd er godkendt af en leder. Det kan derfor anbefales, at du indledningsvis, som arbejdsgiver, tager en grundig snak med de udenlandske medarbejdere. Her fortæller du dem,hvad virksomheden står for, hvilke ledelsesmetoder der anvendes, hvad der forventes af dem, og hvilke pligter og rettigheder de har. Disse forhold må du ikke tage som en selvfølge. |
| Rekruttering |
| SPØRGSMÅL: Hvordan finder jeg de udenlandske medarbejdere? |
| SVAR: Det kan være en stor mundfuld selv at rekruttere medarbejdere i udlandet. Dels er der store omkostninger forbundet med opgaven, og dels bliver markedet i øjeblikket bombarderet med annoncer fra useriøse vikarbureauer og rekrutteringsvirksomheder, der søger folk til bl.a. Holland, Irland, England og naturligvis også Danmark. Her vil du med fordel kunne bruge Workindenmark, som kan hjælpe dig med at finde specifikke udenlandske medarbejdere. Se nærmere på http://www.workindenmark.dk/ Er du helt på bar bund, så kontakt din arbejdsgiverorganisation ellerfagforeningerne. De kan enten hjælpe dig direkte eller sætte dig i forbindelse med en relevant medarbejder hos Arbejdsformidlingen, der har et internationalt samarbejde med kollegaer i andre lande. Disse ydelser vil normalt være uden omkostninger. Du kan også henvende dig direkte til de danske ambassader og forelægge dem dine behov og ønsker. Ambassaderne giver herefter et tilbud på at løse opgaven. En tredje metode vil være, at du henvender dig til de internationale vikar- og rekrutteringsbureauer, der ligeledes vil kunne give et tilbud på opgaven. |
![]() |
Relevante links |
![]() |
|
- Spøgsmål & Svar |
![]() |











