Tips fra iværksættere

in Iværksætteri

7 uundværlige tips fra succesrige iværksættere

Vidste du, at der er statistikker, der viser, at kun en tredjedel af nye virksomheder overlever i mindst 10 år eller mere? Hvad kan du gøre for at gøre din mindre virksomhed til en af dem, der trives? For at finde svaret, spurgte vi iværksættere, der har haft succes.

1. Elsk, hvad du gør

Vejen til succes er ikke nem. Men ifølge, Lisa King, der ejer Brownie Points Inc., som sælger gourmet-brownies og gavepakker, er det meget lettere, hvis du er begejstret over din virksomheds formål. “Hvis du ikke elsker [dig arbejde], er det svært at få succes,” siger hun. Hun tilføjer, at dette bidrager til at holde dig positiv: “Du er nødt til at være optimistisk. Når først det er slut med optimismens, er det slut med dig.”

2. Opbyg et team, der går op i din vision

“For mig er det ikke kun om at ansætte folk med erfaring. Det er vigtigt, at de afspejler den type organisation vi ønsker at være,” sagde Mike Mondello, præsident af SeaBear, som leverer frisk og røget vild laks direkte til forbrugerne. For at bringe liv til visionen om at opbygge et fiskebrand baseret på bæredygtig vild laks i verdensklasse, brugte Mondello et team møde til at fremvise en fisker, hvis måde at fiske på resulterede i et bedre produkt i sidste ende.

3. Find på innovative problemløsninger

Nød lærer virkelig nøgen kvinde at spinde. Spørg bare Robin Brocklesby fra Creative Coverings, som udlejer særligt linned til formelle arrangementer. Da kunderne havde problemer med at returnere det linned, de havde lejet, henvendte Brocklesby sig til UPS for at finde en kreativ løsning. Resultatet var en opfindsom innovation: Send linned tilbage i specialdesignede poser (som anslås at kunne bruges 300 gange) i stedet for større kasser.

4. Giv kunderne en vidunderlig oplevelse

Der er flere ting, der kommer sammen for at vinde kunder, og alle i virksomheden skal kende deres egen rolle i at fastholde kunder. “Det er altafgørende, at alle på vores team forstår, hvordan de passer ind i brandet, og hvad de bringer til værdikæden, der giver kunderne en positiv oplevelse,” siger Mondello.

King bemærker, at forsendelse spiller en vigtig rolle i hendes kunders oplevelse, især fordi Brownie Points leverer et let fordærveligt produkt. “Du skal vide, at du har en partner, der kan overse forsendelser og sørge for, at pakkerne ankommer til tiden,” siger hun.

5. Tag ved lære af dine fejltagelser i en fart

Man kan ikke undgå at fejle. Nøglen er at tage ved lære af det – hurtigt. For ti år siden, i juletiden, outsourcede SeaBear deres call center. Det varede ikke længe, før kundernes ordrer var fulde af fejl. “Når en kunde havde brug for noget usædvanligt, kunne call centeret ikke klare det på samme måde, som vores egne fagfolk kunne,” husker Mondello. Løsningen? SeaBear holdt omgående op med at outsource og henvendte sig personligt til alle de kunder, der var blevet påvirket negativt. Desuden har virksomheden lært at afprøve eventuelle nye processer på et stille tidspunkt af året.

6. Stol på folk, der er klogere end dig

Du kan ikke vide og kunne alt. Du er nødt til at stole på andre. “Omgiv dig med folk, der kan mere, end du kan,” tilråder King. “Jeg var skolelærer [før jeg fik min virksomhed] og der var mange ting, jeg skulle lære,” husker hun. For at kompensere, valgte King leverandører eller ansatte folk, der havde den viden eller de evner, hun manglede.

7. Gå aldrig på kompromis med kvaliteten

“Nøglen til succes for enhver virksomhed er at etablere en filosofi og sørge for, at alle i virksomheden går ind for den,” siger Larry Sweet, stifter og præsident af Save-A-Load Inc. Firmaet fremstiller laststænger for lastbilschauffører og leveringsselskaber, der holder tingene i bagagerummet fast under transporten. Sweets filosofi om, at kvaliteten kommer først, har resulteret i tocifret omsætningsvækst siden selskabets blev grundlagt i 1993. Producenten står bag produktets kvalitet ved at tilbyde en livstidsgaranti og ved at bruge UPS til at levere det overlegne produkt til kunder verden over.

Har du dine egne tips? Del dem herunder.

Skriv kommentar

Kommentar